Ensomhed

Mange mennesker føler sig ensomme

Jeg har mange klienter, der kontakter mig fordi de føler sig ensomme – jeg behøver vist ikke skrive, at antallet er steget i denne Corona-tid.

Mit allerførste blogindlæg skal derfor handle om ”ensomhed” og er tænkt som det første i en række, hvor jeg vil komme omkring nogen af de udfordringer, vi kan støde på, når vi føler os ensomme.  Jeg skriver sådan, at hvis du har lyst til at lade det, du læser, være til hele dig og ikke kun til dit intellekt, så er det en mulighed.

Vil du øge din egen selvindsigt imens du læser?

Hvis du irriterer dig over eventuelle stavefejl eller ”fejl-formuleringer” i teksten – eller føler dig vred, stødt, rørt, genkendt eller noget helt andet af det, du læser – så kan du bruge det som en indgang til at øge din selvindsigt og til at hele egne gamle eller nye ”sår”. Måske ved du allerede nu hvem/hvad, der ”trigger dig”, hvad der er på top-tre listen over ting, du ”brokker” dig over – og måske har du lyst til at kunne reagere anderledes?

Hvis du ikke ønsker at deltage i dette – så springer du bare over det, der er skrevet i kursiv.

Ensomhed har mange ansigter

Før jeg går videre med indlægget, vil jeg lige fortælle, at jeg, i løbet af de næste gange, deler ensomhed op i ”kortvarig ensomhed” og ”langvarig ensomhed” for at du kan se, at ensomhed har mange ansigter og at omverdenen nogle gange kan have svært ved at se, hvem der føler sig ensom. I denne lille film, kan du høre 4 mennesker – heriblandt Anders Lund Madsen – fortælle om deres oplevelser af at føle sig ensomme: https://youtu.be/qWDzKXDHYSk

 

Kortvarig ensomhed

Alle mennesker føler sig ensomme af og til, og kortvarig ensomhed er normalt og ufarligt. Kortvarig ensomhed kan blive udløst af bl.a. sorg, et tab af en ven, savn/afsavn, flytning til nye omgivelser – og aftager typisk efter et stykke tid. Men hvis ensomheden bliver langvarig, så kan den give både fysiske og psykiske skader.  Iflg. Psykiatrifondens hjemmeside fremgår det, at undersøgelser viser, at ensomhed over længere tid skaber en stresstilstand, der er skadelig for kroppen, og kan give depressionslignende symptomer som hovedpine, modløshed, tomhed og en følelse af meningsløshed, hvilket kan udvikle sig til en egentlig depression.

Oplevelser af at skulle præstere, og leve op til egne og andres høje krav, kan også få os til at føle ensomhed, fordi vi er bange for at fejle i en (SoMe)kultur, hvor det perfekte hyldes.

Varig ensomhed

Man kan føle sig ensom, selvom man er sammen med andre – man behøver altså ikke være meget alene for at føle sig ensom. Det handler mere om, at man ikke føler samhørighed med andre. Man føler sig måske anderledes, ikke forstået, udenfor, skamfuld. Der er tale om en tavs mistrivsel, som der er mange mere eller mindre hensigtsmæssige reaktioner på. Det kan være, at man vælger at trække sig fra fællesskabet, bruger meget tid alene og takker nej til invitationer og socialt samvær – andre igen kan reagere med vrede. De vrisser, brokker sig og bliver aggressive.

Hvis det, du læser, har sat tanker i gang hos dig, enten om dig selv eller en, du kender – det kan være en særlig episode fra tidligere eller noget der skal foregå ud i fremtiden, så læg mærke til, om der til tankerne knytter sig følelser og hvor de fornemmes i kroppen.  Uden at gøre noget, så bemærker du det bare. Og når du er klar, så læser du videre:

Ensomhed i parforhold

Min klient – lad og kalde hende Berit – brokker sig over sin mand – lad os kalde ham for Preben. Sammen har de to børn. Berit synes, at Preben hele tiden sidder med sin PlayStation og at han bruger for meget tid på Instagram. Det er hende, der laver alt det praktiske i lejligheden. Hun gør rent, vasker tøj og det er hende, der står for maden. Ja, hun synes faktisk, at hun er mor for dem alle sammen. Det er Preben, der er den ”populære” forælder. Han leger med børnene inde i lejligheden og når de ikke har kunnet komme ned på legepladsen pga. Covid19, så har han leget ”legeplads” indenfor.  Børnene har bl.a. haft deres cykler oppe i lejligheden.

Berit føler sig ensom og uden værdi for sin familie og hun kan næsten ikke holde ud at se sig selv i spejlet på badeværelset længere. Hun spekulerer på, om Preben synes, hun er attraktiv og tvivler på, at han stadig elsker hende. Ensomhedsfølelsen er sværest at bære, når hun spekulerer på, hvorfor det er så let for Preben at få adgang til børnenes fantasi og hvorfor de griner så meget sammen med Preben, når det er så svært for hende. ”Og for at toppe det hele, så brændte hun risene til aftensmaden på i aftes……”

Igen – læg mærke til, hvordan du forholder dig til det, du læser. Er dine tanker sort/hvide – tager du parti eller kan du se sagen fra flere sider? Uden at gøre noget, så bemærker du bare, det der sker og hvis der ikke sker noget, så er det det, du bemærker.

Det viste sig, at Berit grundlæggende følte sig ensom, forkert og udenfor i mange situationer i livet.

Når Berit føler sig ensom i sit parforhold, ser og mærker hun det i alt det, hun foretager sig. I de brændte ris, i spejlet på badeværelset, i Prebens måde at lege med børnene etc. For at opnå den kontakt og samhørighed, hun længes efter at have med Preben og børnene, må hun gå nye veje.

En af de veje, Berit gik, var at finde en sparrings- og samtalepartner – en psykoterapeut (det kunne også have været en psykolog), der uden ”aktier” i hendes og Prebens forhold, hjalp hende til at få øje på handle- og reaktionsmønstre OG ikke mindst, hvordan hun kunne opleve højere grad af samhørighed med Preben og børnene.

Psykoterapi

Det at gå til en psykoterapeut handler om meget mere og andet end, at der er ”noget galt med dig”. Det er der faktisk næsten aldrig. Altså noget galt med dig. I stedet for, kan der være noget galt med, hvordan du har lært at passe på dig selv. Eller der kan være noget galt med rammerne for dit liv og at du måske er havnet i ”hamsterhjulet”.

Det at gå til psykoterapeut handler derfor mere om, hvordan du forbedrer din livskvalitet og balance. Hvordan du får større glæde. Hvordan du bliver et stærkere menneske. Hvordan du  får et bedre overblik over dit liv. Hvordan du lærer at mærke – og reagere på de signaler, de sunde følelser, du har – og som du mærker i din krop http://www.mindful.place